Gammeldags fastelavnsboller
Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har fået en rigtig gammeldags fastelavnsbolle, som smagte som dem min mormor lavede til mig da jeg var barn. Så nu har jeg lavet min egen opskrift og hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo 😉 ) så er den her opskrift virkelig god! Og de kommer virkelig tæt på at smage som en glutenholdig fastelavnsbolle.
Bolledej:
- 140 g fuldkorns rismel
- 110 g maizena
- 80 g majsmel
- 80 g havremel
- 50 g smør
- 30 g gær
- 30 g sukker
- 10 g salt
- 30 g gul husk
- 1 æggehvide ( gem blommen til pensling)
- 450 g lunkent vand
Vanilje creme:
- 200 g mælk
- 1 æg
- 30 g sukker
- 10 g maizena
- 1 vanilje stang ( evt 2 tsk vanilje sukker)
Remonce:
- 55 g blød smør
- 55 g sukker
- 55 g rå marcipan
Tips:
- For af pifte dine boller lidt op kan du komme til chokolade eller nougat ind i midten sammen med cremen og remoncen.
- I stedet for glasur, kan du, når bollerne liger er kommet id af ovnen, lægge lidt chokolade på toppen og smøre ud når det er smeltet.
Bolledejen, sådan gør du:
- Vej alle mel typerne af i samme skål
- Smelt smørret i en lille kasserolle, eller i mikro ovnen og lad det køle af bagefter
- Smuler gæret ned i en anden skål
- Kom sukker og salt ned til gæret og rør det sammen til gæret "smelter"
- Hæld det lunkne vand ned i skålen til gæret og rør det sammen
- Del ægget og gem blommen til senere. Kom hviden ned i vandet og pisk det sammen
- Vej din husk af i en lille skål, mens du røre i vandet røre du din husk i, i 10 sek.
- Hæld hurtig vandet over i skålen med mel sammen med den smeltet smør og rør det hele sammen med et piskeris
- For at være sikker på at alt melet er rørt ind i dejen, kan du ælte dejen til sidst med hænderne.
- Dejen skal ikke æltes som en glutenholdig dej skal, så du skal bare være sikker på at alt melet er optaget i dejen. Du kan også sagtens lave dejen på en røremaskine, men det er som udgangspunkt ikke nødvendig.
- Lad dejen for hæve i skålen dækket med film, enten 30 minutter på køkkenbordet eller 2 timer i køleskabet.
- Mens dejen hæver laves vanilje cremen og remoncen.
Vanilje cremen:
- Kom mælk og æg i en lille tykbundet gryde og pisk det let sammen
- Hvis du bruger vanilje stang: Flæg vaniljestangen og skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret
- Vej sukker og maizena af i en lille skål, kom din vanilje sukker op i skålen og bland det sammen
- Mens du pisker i gryden kommes sukker blandingen i og piskes med
- Bring blandingen til kogepunkt mens du pisker konstant. lad blandingen koge i få minutter, eller til smagen af maizena er væk
- Hæld evt blandingen gennem en sigte, så er du helt sikker på at der ikke er klumper i.
- Kom cremen i en frysepose og mas den hel flad og så på køl. Cremen skal være hel kold når den skal bruges.
Remoncen:
- Vej alle 3 ingredienser af i samme skål og pisk det hele sammen til det har en ensartet konsistens.
- Lad det stå på køkkenbordet indtil det skal bruges.
Udformning af bollerne:
- Når dejen er hævet færdig tages den ud på en meldrysset bord ( jeg bruger fin rismel og sørg for at der hele tiden er nok mel på bordet) form dejen til en firkant
- Rul dejen ud så den har en tykkelse på knap 1cm, den må gerne være forholdsvis tynd rullet.
- Skær dejen ud i firkanter ca 7x7 cm, og du kan sagtens samle dejen igen, så vær ikke bange for at skær dej fra. Det ruller du bare ud igen.
- I midten af hver firkant lægges en klat remonce og ovenpå en god klat vanilje creme.
- Du lukker bollerne ved at samle de fire hjørner ind over midten og klem hver side sammen ( er der for meget mel på dejen kan det hjælpe at komme lidt vand rundt i kanten)
- Læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade bekladt med bagepapir.
- Når du har samlet alle bollerne skal de hæve igen i 30 minutter. Imens bollerne hæver varmes ovnen op til 230 grader varmluft.
- Inden bollerne sættes i ovnen skal de pensles. Tag æggeblommen fra tidligere og pisk sammen med lidt mælk og pensel alle bollerne.
- Ovnen sættes ned på 200 graden når bollerne sættes ind, de skal bage i ca 15 minutter, til de er flotte gyldne på toppen.
Når bollerne er kølet af kan de pyntes med lys eller mærk glasur og evt lidt krymmel 🙂 God fornøjelse !